Beskrivelse
På hjørnet af Søndergade og Møllegade - på adressen Søndergade 34 - troner en af Silkeborgs karakteristiske bygninger.
Den bærer navnet Henryhus og blev bygget i 1901 af murermester M. P. Baltzer efter tegninger af arkitekten Anton Rosen.
Denne butiks- og beboelsesejendom har tre etager og en mansardetage, indeholder butikslejemål i stueetagen og 5 boliglejemål fordelt på et samlet bygningsareal på 649 m2. |